torsdag den 2. september 2010

Idealet for ridning

Mere fokus på hestevelfærd:)

Debatter om hestevelfærd er kommet meget op i tiden. Ikke blot hvordan vi holder hest, men også hvordan vi håndterer og træner dem. Det glæder mig ud over alle grænser, at debatten også har nået islænderverdenen, som jeg selv er en del af.
Nu kan man i Tölt læse flere indlæg og artikler omhandlende emnet. Men men men...lige så begejstret jeg var over artiklerne, lige så meget grammede jeg mig over billeder på nogen af de andre sider. Billeder af islandske heste med høje løft, super udstråling og fuld fart frem. Godt ser det ud bevares, men bag den smukke udstråling gemmer sig en hest, der går på forparten, med sænket ryg, smidt bagpart, underhals og med en konstant spændt overlinje og med stangbid der til tider ses i en åben mund. Det viser, at der er lang vej endnu, før alles fokus bliver rettet mod, hvad der er bedst for hesten.
Detsværre bliver det en langvarrig proces at ændre idealet, for billedet af en "perfekt" redet hest bliver dannet i toppen af kransekagen, hos dommerne!

Brug og smid væk
  
Det kan måske forstås som et angreb på konkurrencerne inden for islænderridningen, hvor idealet er udstråling, vilje og power, men det er også her problemet starter, da ridning ved konkurrencer ofte, er forbilled for alle ryttere. For mig ser det ud som om, at disse idealer skal opnåes for enhver pris! -men det er hesten der betaler prisen!  
Med dette vil jeg påstå, at der forlanges ting af vores heste, som deres muskler slet ikke er i stand til uden den rigtige træning. Vi forlanger, at hesten allerede ved sine første kåringer viser alt, hvad den har i sig. Er dette fair? Den viser sig måske nok fra sin bedste side (desværre), de vil jo i bund og grund gerne gøre, hvad vi forlanger, hvilket jo gør dem til fantastiske dyr, men på længere sigt bliver det ikke en gammel ridehest. Den bliver slidt ned! Men pyt - vi kan jo bare få nogle forsikringspenge og købe en ny ridehest, der løfter over vinkel!!..?

Sådan er vores mentalitet i dag. Har vi noget der ikke kan bruges, smider vi det væk og køber noget nyt. Men husk som din mor sagde, da du som lille ville have en kat: Det er ikke en ting, det er et levende dyr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar