Et nyt forbillede
Jeg er lige blevet bekendt med navnet Christofer Dahlgren. En svensk rytter, som i 2004 bestod Rideprøven, i 2006 Piaffprøven og i 2011 Terre a terre prøven hos Bent Branderup. Jeg er meget imponeret og har, efter at have luret flere videoer med ham, fået et nyt forbillede :)
Det er en fryd, at se så pæn og imponerende ridning og vide, at her er der knoklet i årevis for at nå så langt op på den klassiske stige. Her er der fokus på at opbygge hestens muskler. Man kan på videoen se den muskelkræft terre a terre kræver, og her kan der ikke springes over hvor gærdet er lavest, hvis øvelsen skal udføres korrekt. Denne øvelse ligger som 15. trin ud af 17 på den klassiske stige. Hiv og træk i tøjlen vil her ødelægge alle de uundværlige fine signaler fra rytteren. Man får ikke en uvillig hest til at gå dressur på SÅ højt plan! Her er det et spørgsmål om samarbejde og at nå det aller ypperste - følelsen af at rytter og hest smelter sammen!
Christofer Dahlgren
Christofer Dahlgren
Vælg forbilleder med omhu
Men apropos forbillede, må man gå ud fra, at ens ridning bærer præg af de forbilleder, man har haft gennem tiden. Ridelærer såvel som de store professionelle navne. Men forbilleder vælges også ud fra ens ambitioner og "rideretning". Rider man islandske-, dressur- eller springkonkurrencer, er man nok tilbøjelig til at se op til de ryttere som bliver set på banerne - dem som har et navn i den del af hestenverdenen. Såvel som en del af mine forbilleder udspringer af min interesse for akademisk ridning. Forbilleder er jo ofte, dem der ved, hvordan man gør det rigtigt. De kloge. Dem der er bedre end en selv.
Dermed ikke sagt, at ens ambitioner behøver at være at nå det samme niveau eller gøre tingene på samme måde, men det at have forbilleder, som med overbevisning kan give nogle retningslinjer, er med til at skabe en mening med ens ridning.
For eksempel har jeg ingen intensioner om at ende ud i at ride med kandar, som ellers hører den akademiske ridning til. Jeg har heller ikke planer om at kravle hele vejen op ad den klassiske stige, men det der gør, at et af mine forbilleder er en mand som Bent Branderup, er hele idéen bag denne form for ridning. Han fokuserer på at besvare alle spørgsmålene om, hvorfor vi gør som vi gør. Der bliver taget hensyn til hestens fysiologi, anatomi og kapacitet og ikke mindst et fint samspil mellem rytter og hest.
Netop fordi vores forbilleder har indflydelse på vores ridning og behandling af hesten, bør disse vælges med omhu. De store navne på konkurrencebanerne kan de svare på, hvorfor de gør sådan og sådan? Er der logik i deres forklaringer, eller skal det bare se godt ud, så de kan hente nogle rosetter hjem? Vil de hesten det bedste? Husk at være kritisk og sæt spørgsmålstegn også ved det de kloge siger...
Selvfølgelig er der også ryttere, som ingen forbilleder har. De rider bare og gør tingene på deres egen måde. Dette er der som sådan ikke noget i vejen for, men personligt tror jeg, det er sundt at se op til nogen og få dannet sig disse retningslinjer for ridningen med fokus på hestens ve og vel. Vi bliver opmærksomme på, hvor lidt vi kan og inspireres til udvikling.
Forbilleder eller ej, så kan vi ikke undgå at folk omkring os har indflydelse på eller inspirerer vores ridning, hvis dette ikke er tilfældet, er man nok en af dem som efterhånden falder fra og ligger hesten på hylden.
Bent Branderup
Akademisk ridekunst er ikke noget fansi noget Bent Branderup har opfundet. Denne ridestil har været kendt i mange hundrede år, og han har bragt den med tilbage til Danmark efter mange års erfaringer og oplevelser rundt omkring i Europa, hvor han har været elev hos højt respekterede ryttere b.la. ved den Spanske Rideskole.
Bent Branderup må siges at være blevet en guru her i norden inden for denne ridestil. En rigtig original, som lever for netop dette helt ud i fingerspidserne. En mand man ser fordi, han skiller sig ud. Han gør det nemlig rigtigt. Han er klog. Han er bedre end de fleste, og så har han erfaring erfaring erfaring, så han ved, hvad han taler om! Han udtrykker: Vi skal bruge dressuren for hestens skyld. Ikke hesten for dressurens skyld!
Bent Branderup
Kendte hestemennesker som har inspirerret mig:
Monty Roberts (Join-up)
Michael Peace (Horsemanship)
Kelly Marks (Uddannet hos Monty Roberts)
Klaus Ferdinand Hempfling (Danser med heste - Samling for løs tøjle)
Linda Tellington-Jones (TTouch Training)
Gerd Heuschmann (Hestens anatomi og fysiologi)
Bent Branderup (Akademisk ridekunst)
Christofer Dahlgren (Akademisk ridekunst)
Lotti:)
