tirsdag den 11. oktober 2011

At generalisere

Jeg vil ikke generalisere - blot sætte fokus
Det kan godt være jeg generaliserer en lille bitte smule, også kaldet at skære alle over en kam, eller putte alle i samme båd. Bare en lille bitte smule... Måske mere end en lille bitte smule... Ej okay, jeg generaliserer måske en del. Til det vil jeg sige, at det er ikke et mål for mig i sig selv at skære alle over en kam, men ofte er det et middel, der hjælper til at få folk op af stolene. Ikke et middel jeg bruger bevidst, men åbenbart nok til, at nogen føler sig ramt. Det er heller ikke et mål for mig at få alle andre ned med nakken og sige, at det de gør er forkert, og det jeg gør er det rigtige.
Det er ikke min mening, at folk skal tolke mine blogindlæg som et angreb på deres måde at gøre tingene, og jeg ved godt, at ikke alle dressurryttere river og flår deres hest i munden eller udøver rollkur, og at ikke alle islænderrytter bruger stangbidet på en uhensigtsmæssig måde. Jeg ved også, at man ikke kan pudse sin glorie blot ved at ride uden bid! - alt med måde, som man siger. 

Mit mål er at sætte nogle tanker igang, og få folk til at sætte spørgsmålstegn, ved det de gør. Man skal vide, hvorfor man gør som man gør, og ikke gøre det, fordi alle andre gør det. Vær åben overfor alle alternativer i stedet for at gå i forsvarsposition, når tingene gøres anderledes. Det er her, jeg mener, alle hestemennesker er firkantede og stivnakkede (bare for at generalisere igen;) - ingen skal fortælle os, hvordan tingene skal gøres! Det ved vi bedst selv, og kritiske hentydninger bliver taget som en fornærmelse!
Men i bund og grund er det ens for alle. Det handler om, at finde frem til løsninger og metoder, der fungerer for en selv og ikke mindst tilgodeser hesten. Det er jo hesten, vi har forelsket os i, og vi vil den alle det bedste... Husk det! Husk det! Husk det, for det ser nogen gange ud som om, vi har glemt det...



Jeg er ikke noget særligt
Det er nok også på tide at pille mig selv lidt ned. Det lyder måske som om jeg ved noget, eller det lyder som om jeg tror jeg ved noget, men jeg vil ikke kalde mig selv en speciel dygtig rytter, jeg er ikke nået særlig langt med min hest op af den klassiske stige, jeg har ikke nogle store ambitioner og mit navn vil nok aldrig blive genkendt.
Hvad kan jeg så? - Jeg vil min hest det bedste, og da jeg ikke ved, hvad det bedste er, har jeg hele livet bevaret nysgerrigheden og suget til mig fra alle hjørner af hesteverdenen. Jeg er åben og vil gerne høre alle synspunkter af samme sag. Jeg har gjort ting, som jeg den dag i dag krummer tærer over - men man har lov at blive klogere! 
Jeg er en amatør, der hygger sig med sin ridning, og min største ambition er, at min hest skal holde i mange mange år og gøre ting af lyst, og ikke fordi den skal! Jeg er ikke noget særligt, men jeg vil min hest det bedste!   

Lotti:)

fredag den 7. oktober 2011

Bidets forbandelse

Tænk at de kalder sig ryttere!!!

Denne video fik mig til at tude....... og det selvom jeg ikke fatter et ord af, hvad der bliver sagt, men er sikker på den kloge mand siger noget fornuftigt om den forfærdelige ridning vi ser, hvis man overhovedt kan kalde det ridning, hvilket jeg tvivler meget på!





Bidets indvirken på hestens mund

Denne video er mere forståelig for os der ikke kan mere sprog end til husbehov. Den fortæller ret detaljeret, hvilke punkter i hestens mund bidet påvirker.






Billeder og ord til eftertanke:





Se lige denne film, det er noget ganske andet...:

 
 
Kig, lyt og lær! Og ikke mindst tænk!    

Lotti:)

mandag den 3. oktober 2011

Kan et hackamore sidestilles med et stangbid ???

Hackamore og stangbid

Nu er jeg igen blevet konfronteret med spørgsmålet om, hvorfor jeg rider med hackamore!? Om jeg da ikke er klar over, at det er lige så skarpt som et stangbid?!? Til dette har jeg to ting at sige:
  •    For det første rider jeg med et så kaldt softhackamore, som er ganse harmløs og vis indvirken ikke er så voldsom, som et almindeligt hackamore kan være. Det siges om et hackamore, at det ved træk i stængerne lukker for hestens luftveje, og at man ved voldsomme ryk kan knække hestens næseryg. Dette kan man ikke med et softhackamore! Skulle det dog alligevel lykkes, om det så er et soft- eller almindeligt hackamore, burde denne rytter aldrig havde siddet på en hest! Et softhackamore er som det lyder af navnet - soft. 

Eksempler på hackamore





Eksempler på softhackamore:

  •    For det andet undrer det mig voldsomt, at et softhackamore sidestilles med stangbid i islænderkonkurrencerne. Det er jo ikke noget bid! Indvirkningen er vidt forskellig. Bidet har indvirken på hestens mund, et hackamore har indvirken på hestens næseryg. Den eneste lighed er stængerne, hvor tøjlerne sidder, som skulle gøre det muligt at bruge mindre signaler. Det er klart at trækker man hårdt i et stangbid, virker det som et skarpt bid i hestens mund. Trækker du hårdt i et hackamore bliver trykket på næseryggen selvfølgelig kraftigere. Men helt ærligt så tror jeg ikke, at et tryk på næseryggen kan give nær så meget smerte som et tryk mod en hestegumme - og da slet ikke med et softhacakamore. Men til det vil jeg også sige at, både et hackamore og det blødeste bid er skarpe i de forkerte hænder! 

Jeg vil gentage mit spørgsmålstegn ved følgende regl ved islænderkonkurrencer:

Et uddrag fra Regler for stævneridning i Danmark:

6. Udstyr
Alle bid, hvor tøjlerne er forbundet med stænger, ringe el.lign., der kan bruges som vægtstang, er kun tilladt
i T.1, T.2, T.4., T.3, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, FS1 og alle pasdisciplinerne.
Hackamore sidestilles med bid med stangeffekt.

Er det kun mig der synes, at denne regl er hel hend i vejret, og giver et forkert indtryk af et hackamors indvirken på hesten. Jeg vil påstå, at der er blevet udviklet en form for fordomme overfor det at ride med hackamore, dels på grund af disse skræk historier om knækkede næserygge, og dels fordi mange ikke ved, at der findes dette softhackamore, som er et fantastisk alternativ, hvis man gerne vil ride uden bid. Ridning med softhackamore er blevet meget undervurderet, men personligt har jeg kun oplevet, at det har haft en positiv indflydelse på mine heste.  


En hel anden diskussion er islænderrytteres brug af stangbidet. Stangbidet er i familie med et kandar som, hvis det bruges rigtigt, har en sænkende effekt på hestens hoved - det er ikke just denne effekt af stangbiddet vi ser på konkurrencebanerne, nærmere det modsatte. Bruges stangbiddet/kandaret forkert kan det give voldsomme spændinger i hestens hals og nakke. Men dette emne vil jeg måske, hvis i er heldige, tage op på et senere tidspunkt ;) 

Lotti;)

fredag den 10. juni 2011

Forbilleder præger din ridning

Et nyt forbillede

Jeg er lige blevet bekendt med navnet Christofer Dahlgren. En svensk rytter, som i 2004 bestod Rideprøven, i 2006 Piaffprøven og i 2011 Terre a terre prøven hos Bent Branderup. Jeg er meget imponeret og har, efter at have luret flere videoer med ham, fået et nyt forbillede :)

Det er en fryd, at se så pæn og imponerende ridning og vide, at her er der knoklet i årevis for at nå så langt op på den klassiske stige. Her er der fokus på at opbygge hestens muskler. Man kan på videoen se den muskelkræft terre a terre kræver, og her kan der ikke springes over hvor gærdet er lavest, hvis øvelsen skal udføres korrekt. Denne øvelse ligger som 15. trin ud af 17 på den klassiske stige. Hiv og træk i tøjlen vil her ødelægge alle de uundværlige fine signaler fra rytteren. Man får ikke en uvillig hest til at gå dressur på SÅ højt plan! Her er det et spørgsmål om samarbejde og at nå det aller ypperste - følelsen af at rytter og hest smelter sammen! 


Christofer Dahlgren
Christofer Dahlgren

Vælg forbilleder med omhu

Men apropos forbillede, må man gå ud fra, at ens ridning bærer præg af de forbilleder, man har haft gennem tiden. Ridelærer såvel som de store professionelle navne. Men forbilleder vælges også ud fra ens ambitioner og "rideretning". Rider man islandske-, dressur- eller springkonkurrencer, er man nok tilbøjelig til at se op til de ryttere som bliver set på banerne - dem som har et navn i den del af hestenverdenen. Såvel som en del af mine forbilleder udspringer af min interesse for akademisk ridning. Forbilleder er jo ofte, dem der ved, hvordan man gør det rigtigt. De kloge. Dem der er bedre end en selv.

Dermed ikke sagt, at ens ambitioner behøver at være at nå det samme niveau eller gøre tingene på samme måde, men det at have forbilleder, som med overbevisning kan give nogle retningslinjer, er med til at skabe en mening med ens ridning.

For eksempel har jeg ingen intensioner om at ende ud i at ride med kandar, som ellers hører den akademiske ridning til. Jeg har heller ikke planer om at kravle hele vejen op ad den klassiske stige, men det der gør, at et af mine forbilleder er en mand som Bent Branderup, er hele idéen bag denne form for ridning. Han fokuserer på at besvare alle spørgsmålene om, hvorfor vi gør som vi gør. Der bliver taget hensyn til hestens fysiologi, anatomi og kapacitet og ikke mindst et fint samspil mellem rytter og hest.


Netop fordi vores forbilleder har indflydelse på vores ridning og behandling af hesten, bør disse vælges med omhu. De store navne på konkurrencebanerne kan de svare på, hvorfor de gør sådan og sådan? Er der logik i deres forklaringer, eller skal det bare se godt ud, så de kan hente nogle rosetter hjem? Vil de hesten det bedste? Husk at være kritisk og sæt spørgsmålstegn også ved det de kloge siger...

Selvfølgelig er der også ryttere, som ingen forbilleder har. De rider bare og gør tingene på deres egen måde. Dette er der som sådan ikke noget i vejen for, men personligt tror jeg, det er sundt at se op til nogen og få dannet sig disse retningslinjer for ridningen med fokus på hestens ve og vel. Vi bliver opmærksomme på, hvor lidt vi kan og inspireres til udvikling.

Forbilleder eller ej, så kan vi ikke undgå at folk omkring os har indflydelse på eller inspirerer vores ridning, hvis dette ikke er tilfældet, er man nok en af dem som efterhånden falder fra og ligger hesten på hylden.

Bent Branderup

Akademisk ridekunst er ikke noget fansi noget Bent Branderup har opfundet. Denne ridestil har været kendt i mange hundrede år, og han har bragt den med tilbage til Danmark efter mange års erfaringer og oplevelser rundt omkring i Europa, hvor han har været elev hos højt respekterede ryttere b.la. ved den Spanske Rideskole.
Bent Branderup må siges at være blevet en guru her i norden inden for denne ridestil. En rigtig original, som lever for netop dette helt ud i fingerspidserne. En mand man ser fordi, han skiller sig ud. Han gør det nemlig rigtigt. Han er klog. Han er bedre end de fleste, og så har han erfaring erfaring erfaring, så han ved, hvad han taler om! Han udtrykker: Vi skal bruge dressuren for hestens skyld. Ikke hesten for dressurens skyld! 

Bent Branderup

Kendte hestemennesker som har inspirerret mig:

Monty Roberts (Join-up)
Michael Peace (Horsemanship)
Kelly Marks (Uddannet hos Monty Roberts)
Klaus Ferdinand Hempfling (Danser med heste - Samling for løs tøjle)
Linda Tellington-Jones (TTouch Training)
Gerd Heuschmann (Hestens anatomi og fysiologi)
Bent Branderup (Akademisk ridekunst)
Christofer Dahlgren (Akademisk ridekunst)

Lotti:)


fredag den 27. maj 2011

Sørgeligt sørgeligt sørgeligt!

STOP - rullkur!

Jeg faldt over denne video, som var lagt på facebook. En meget sørgelig video, som tydeligt beviser at begrebet Rollkur desværre ses inden for alle rideformer. Heldigvis kunne man ud fra kommentarene til denne video se, at folk bestemt ikke bryder sig om sådant et syn. Dejligt!  





Har man bare en lille snert af et hestekyndigt menneske i sig, så ved man også, at der findes et hav af træningsmetoder, hvorfor så vælge en af de metoder, hvor ALT er overladt til hestens mund?!? Det dér er IKKE det bedste for hesten!

Lotti:)

onsdag den 18. maj 2011

En løbetur i jernsko eller bare tær?

Hvad er bedst for hesten - sko eller ikke sko?

Det er der efterhånden mange, der er begyndt at spekulere på, og uha jeg ved, at dette emne har skabt en rødglødende tråd på joras' debatforum, der tydeligt har delt vandene i to.

Min holdning til emnet, stammer udelukkende fra erfaring med mine heste, men for at kunne henvise til tør teori og sige "Hvad sagde jeg!", har jeg reseached på emnet og fået noget fakta på plads:

Animationen her viser hvordan en naturlig hov udvider sig når hesten sætter foden i jorden. Denne elasticitet er vigtig for både støddæmpning og blodcirkulation. Det skulle være indlysende for enhver at sømmer man en stiv jernramme på hoven medens foden er løftet fra jorden bliver denne udvidelse stort set umuliggjort. Resultatet er stærkt reduceret støddæmpning (med 70-80%) hvor slaget i højere grad forplanter sig længere op i benenes og ryggens led, sener og muskler. Desuden hæmmes pumpevirkningen på blodcirkulationen med det resultat at hovene bliver nærmest følelsesløse, og evt smerter skjules i lang tid.   http://micjen.homepage.dk/barfod.htm

Stop stop! Allerede her bliver jeg nød til at spørge: Hvorfor har vi sko på hesten? Hvis dette er konsekvenserne af ridning med sko, så skal konsekvenserne af ridning uden sko da virkelig være slemme, hvis man vil overveje en hest med sko. Eller...?

De første hestesko blev lavet i middelalderen, og man kan mistænke, at det nu er blevet en tradition, som de færreste sætter spørgsmålstegn ved. De fleste forklaringer på brugen af hestesko lyder noget hen af:
"Jamen rideheste skal da have sko på, det har alle... Desuden slider det ikke så meget på hoven, og man kan ride på alt underlag!" Mange har sikkert også hørt, eller selv prøvet, at tager man skoene af sin hest, kan den være voldsom ømtået, ja nærmest så det ligner dyremishandling. Men vi må huske på, at en hest med sko ikke er van til at mærke underlaget mod hovene, og jeg har fået den tro, at fra det øjeblik vi har sat en sko på hesten, har vi sat en nedbrydning af den naturlige hov igang. Den bliver svag, og en svag hov tager laaang tid at gøre "rask". Den vokser trods alt kun 1 cm om måneden, så det kan tage år før en svag hov er blevet til en naturlig hov igen. En svag hov er heller ikke så hård som naturhoven, og slides noget mere, hvilket også er en grund til, at mange ikke vil tage skoene af.
For at undgå disse problemer er jeg nået til den konklution, at heste med de stærkeste hove, må være dem, der aldrig har set en hestesko.

Jeg sammenligner det lidt med en menneskefod. Når den bliver pakket ud om sommeren efter en hel vinter i et par støvler, er fodsålen helt tynd og øm overfor alt, hvad man træder på. Hvis man så ofte i løbet af sommeren lufter sine bare tær på jorden, tilvænder de sig underlaget, og der dannes hård hud, og vi ømmer os ikke nær så meget.
Dette må også være tilfældet for en hestehov. Når den længe har gået med en sko, er hoven forholdsvis blød og følsom overfor trykninger nedefra. Det tager tid for hoven at tilpasse sig og danne "hård hud".



Vi må huske at heste er født uden sko. Ja, vil nogen sikkert sige, men de er også født uden rytter, og vi må tilpasse dem til at bære en rytter, og som ridehest er sko nødvendige. Nej, vil jeg så sige, hesten skal ikke tilpasses rytteren, rytteren skal tilpasses hesten! At sætte sko på hesten er en midlertidig løsning på uønsket slid på hovene, og det er uholdbart i længden. Efterfølgende ben og rygsmerter giver ryttren nye problemer. Helt ærligt - er vi ikke alle intereseret i, at vores heste holder så længe som muligt? Så må vi ofre lidt tid på ordentlig og naturlig hovpleje og smide de jersko til skrodt. Godt nok er prisen på jern vist ikke så høj for tiden.
Reseach:
Søge ord på Google: Barfodsheste

P.s. Jeg ønsker mig en liste over konsekvenser ved aldrig at sko sin hest. Jeg ved godt, at man uden sko skal tage sine forbehold med hensyn til bla. underlaget man rider på, hvor ofte smeden kommer og hvilken smed man vælger. Men det er jo ikke konsekvenser for hesten... Så ligger du inde med sådan en liste? Nåh, ikke?! Tænkte jeg nok... ;) 

Lotti:)

tirsdag den 22. marts 2011

En talende hest?!?

To ryttere mødes. Den ene er klog, den anden er beskeden og tænksom.

Kloge Åge rytteren: "Har din hest sår i munden, siden du rider uden bid?"
Den tænksomme rytter: "Nej, det er for at undgå sår i munden."
Kloge Åge rytteren: "Rykker du da så hårdt i din hest?!?"
Den tænksomme rytter: "Det ved jeg ikke. Men den kan jo ikke fortælle mig, hvornår det gør ondt, så jeg synes det er den bedste løsning uden bid!"
Kloge Åge rytteren: "Min hest har i hvert fald aldrig ondt i munden!!"
Den tænksomme rytter: "Ej kan din hest tale?!?"

Håber pointen i denne lille dialog er til at forstå. Kloge Åge rytteren viser sig at være den rytter med mindst forståelse for sin hest, mens den tænksomme rytter har anerkendt, at man må tage hensyn til, at heste ikke med ord kan fortælle os om deres fysiske tilstand.

Lotti:)

fredag den 11. marts 2011

Rollkur

Rollkur - Det er da vist noget fanden har skabt!

De fleste har nok efterhånden hørt begrebet Rollkur, og den store debat denne form for ridning har ført med sig. Gudske tak og lov er der da nogen former for ridning, der skaber store protester og spørgsmålstegn ved, hvad der er acceptabelt! 

Jeg har her fundet nogle film, som ikke er for sarte sjæle. Det er virkelig sørgeligt at se på, men gør det og spørg dig selv, om det ikke er på tide, at vi åbner øjnene, råber op og banker i bordet! 

VIGTIGT: Bør ikke ses af heste med dårligt hjerte eller hopper i fol!






Det frustrerende er bare, at det skal nå at komme så langt ud og blive så ekstremt, før der faktisk er nogen, der protesterer. :.( 

Grunden er måske, at vi alle ved, at vi ikke ene mand/kvinde kan rede hele verden, og så er det nemmere slet ikke at gøre forsøget. Men vi kan alle starte med de heste og hestemennesker omkring os. Hvad vil du acceptere? Hvad vil du se på, når du deler ridebane med andre ryttere? - Forhåbentlig ikke den form for ridning du lige har set ovenfor, for så er der da vist gennemtræk i overetagen! Forhåbentlig har vi alle det til fælles, at vi vil vores heste det bedste, og dem uden den indstilling, burde aldrig røre en hest, (og slet ikke med en ildtang!) 

Et simpelt budskab fra mig...     
                                                  Lotti:) 

onsdag den 9. marts 2011

Den islandske konkurrenceverden

Hvorfor honoreres skadelig ridning?

Jeg har i tidligere indlæg været inde på det fejlagtige ride-ideal, vi igen og igen ser på konkurrencebanerne. Jeg har også været inde på vigtigheden omkring opbygning af hestens muskler, som er det helt grundlæggende for, at vores rideheste kan holde, til det vi forlanger af dem. 

TID er nøgleordet til træning og udvikling af den korrekt uddannede hest, hvor hestens ve og vel sættest i højsædet. Desværre virker det som om, at det ikke mindst er på konkurrencebanerne, at vi ser "mangel på TID" til hestens uddannelse. Så snart der er ambitioner og penge involveret kan det ikke gå hurtigt nok med at vise sine heste frem. De skal helst vise alt, hvad de har i sig fra første præsentation. De skal vise power, udstråling, vilje og energi frem for alt, og dette honoreres både ved store og små stævner. 

Dette lyder måske som et surt opstød, og det kan vi godt kalde det. Jeg er klar over, at der blandt dommerne på konkurrencebanerne er nogen der efterhånden ligger mere vægt på at honorere ryttere, hvor hesten har ren takt, harmonisk overlinje og bæring uden spænding, men det er med overvejende bekymring, at disse ryttere sjældent ligger blandt vinderne!

Tag et kig på de mange fotos, der bliver taget ved stævnerne. Det er ikke svært at få øje på den anspændthed, i højere eller mindre grad, stort set ALLE heste på banerne går med. Her er et par eksempler: Kig godt efter - synes du virkelig, at det er pæn ridning?!? 


Power og udstråling - javist! Men hvis disse heste ikke er anspændte, så ved jeg ikke hvad man skal kalde det!
Hovedet op og åben mund, der er ikke meget tilfredshed at spore!



Underhals for fuld skrue, så er det jo et fedt om den vinkler nok så flot!




Billederne er blot få eksempler blandt mange. Nogle billeder forstår jeg slet ikke, at man vil være bekendt at ligge på nettet!

Det kan godt være, at første indtryk er: Wauu sikke en udstråling og energi! Men den energi hesten viser, er jo helt tydeligt en anspændt energi. Den bevæger sig som én stor spændt muskel, og så er det tæt på umuligt at opnå en afspændt og løsgjort overlinje, som er uundværlig for en bærende bagpart og en selvgående hest. Bliver dette udeladt går det ud over takten i alle gangarter, men dette faktum drukner i den imponerende udstråling, power og vilje hesten er i stand til at udtrykke. Den enorme vilje, hvilket hesten jo også bedømmes på, kunne godt mistænkes for at stamme fra hestens ønske om at komme væk fra rytteren og hans hånd. 

Jeg vil vise et billede mere, og vil påstå, at hvis man som erfaren hestemenneske med lidt interesse for, hvad der sker på konkurrencebanerne inden for islænderverden, og med en sund og logisk viden om hensynsfuld ridning, ikke kan få øje på de foruroligende tegn, man kan finde på billeder af stævne-ekvipager, så er jeg tæt på at sige, man trænger til briller. Har man briller bør man overveje om man bruger den rigtige styrke...



1. En spændt/piskende hale er et tydeligt tegn på irritation samt en låst ryg.
2. En brudt og anspændt overlinje giver et spændt kryds og bagpart.
3. Hesten går højt med hovedet, hvilket giver anspændte halsmuskler og i dette tilfælde underhals.
Den spændte hals og nakke giver spændinger i hele overlinjen.
4. En åben mund er et tydeligt tegn på uvilje overfor bidet og den hånd, der holder tøjlen.
5. Nok løfter hesten sine forben op til vinkel, men på hvilken bekostning?
6. Hesten træder godt ind under tyngdepunktet, men ikke uden spændinger, som hurtigt kan føre til muskelsmerter.





Jeg vil afslutte med at spørge som i overskriften. Hvorfor honoreres skadelig ridning? Jeg har ikke selv svaret, men jeg vil gerne være med til at stille dette spørgsmål igen og igen, så opmærksomheden omkring dette bliver større. Problemstillingen finder ikke kun sted indenfor islandske konkurrencer, men også konkurrencer inden for den "almindelige" dressurverden. Det drejer sig om, at HELE hesteverdenen tager ridning op til revurdering, og ser nærmere på, hvad moderne ridning bevæger sig hen imod. Vil vi tolerere dette? Hvorfor gør vi ikke længere, hvad der er bedst for hesten?

Har du endnu ikke læst bogen: Det ømme punkt af Gerd Heuschmann, så ved du godt, hvad du skal lave NU! Det vil give et godt indblik i pointen bag dette indlæg...

Go læse lyst  Lotti:)