mandag den 3. oktober 2011

Kan et hackamore sidestilles med et stangbid ???

Hackamore og stangbid

Nu er jeg igen blevet konfronteret med spørgsmålet om, hvorfor jeg rider med hackamore!? Om jeg da ikke er klar over, at det er lige så skarpt som et stangbid?!? Til dette har jeg to ting at sige:
  •    For det første rider jeg med et så kaldt softhackamore, som er ganse harmløs og vis indvirken ikke er så voldsom, som et almindeligt hackamore kan være. Det siges om et hackamore, at det ved træk i stængerne lukker for hestens luftveje, og at man ved voldsomme ryk kan knække hestens næseryg. Dette kan man ikke med et softhackamore! Skulle det dog alligevel lykkes, om det så er et soft- eller almindeligt hackamore, burde denne rytter aldrig havde siddet på en hest! Et softhackamore er som det lyder af navnet - soft. 

Eksempler på hackamore





Eksempler på softhackamore:

  •    For det andet undrer det mig voldsomt, at et softhackamore sidestilles med stangbid i islænderkonkurrencerne. Det er jo ikke noget bid! Indvirkningen er vidt forskellig. Bidet har indvirken på hestens mund, et hackamore har indvirken på hestens næseryg. Den eneste lighed er stængerne, hvor tøjlerne sidder, som skulle gøre det muligt at bruge mindre signaler. Det er klart at trækker man hårdt i et stangbid, virker det som et skarpt bid i hestens mund. Trækker du hårdt i et hackamore bliver trykket på næseryggen selvfølgelig kraftigere. Men helt ærligt så tror jeg ikke, at et tryk på næseryggen kan give nær så meget smerte som et tryk mod en hestegumme - og da slet ikke med et softhacakamore. Men til det vil jeg også sige at, både et hackamore og det blødeste bid er skarpe i de forkerte hænder! 

Jeg vil gentage mit spørgsmålstegn ved følgende regl ved islænderkonkurrencer:

Et uddrag fra Regler for stævneridning i Danmark:

6. Udstyr
Alle bid, hvor tøjlerne er forbundet med stænger, ringe el.lign., der kan bruges som vægtstang, er kun tilladt
i T.1, T.2, T.4., T.3, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, FS1 og alle pasdisciplinerne.
Hackamore sidestilles med bid med stangeffekt.

Er det kun mig der synes, at denne regl er hel hend i vejret, og giver et forkert indtryk af et hackamors indvirken på hesten. Jeg vil påstå, at der er blevet udviklet en form for fordomme overfor det at ride med hackamore, dels på grund af disse skræk historier om knækkede næserygge, og dels fordi mange ikke ved, at der findes dette softhackamore, som er et fantastisk alternativ, hvis man gerne vil ride uden bid. Ridning med softhackamore er blevet meget undervurderet, men personligt har jeg kun oplevet, at det har haft en positiv indflydelse på mine heste.  


En hel anden diskussion er islænderrytteres brug af stangbidet. Stangbidet er i familie med et kandar som, hvis det bruges rigtigt, har en sænkende effekt på hestens hoved - det er ikke just denne effekt af stangbiddet vi ser på konkurrencebanerne, nærmere det modsatte. Bruges stangbiddet/kandaret forkert kan det give voldsomme spændinger i hestens hals og nakke. Men dette emne vil jeg måske, hvis i er heldige, tage op på et senere tidspunkt ;) 

Lotti;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar