Den islandske konkurrenceverden

Hvorfor honoreres skadelig ridning?

Jeg har i tidligere indlæg været inde på det fejlagtige ride-ideal, vi igen og igen ser på konkurrencebanerne. Jeg har også været inde på vigtigheden omkring opbygning af hestens muskler, som er det helt grundlæggende for, at vores rideheste kan holde, til det vi forlanger af dem. 

TID er nøgleordet til træning og udvikling af den korrekt uddannede hest, hvor hestens ve og vel sættest i højsædet. Desværre virker det som om, at det ikke mindst er på konkurrencebanerne, at vi ser "mangel på TID" til hestens uddannelse. Så snart der er ambitioner og penge involveret kan det ikke gå hurtigt nok med at vise sine heste frem. De skal helst vise alt, hvad de har i sig fra første præsentation. De skal vise power, udstråling, vilje og energi frem for alt, og dette honoreres både ved store og små stævner. 

Dette lyder måske som et surt opstød, og det kan vi godt kalde det. Jeg er klar over, at der blandt dommerne på konkurrencebanerne er nogen der efterhånden ligger mere vægt på at honorere ryttere, hvor hesten har ren takt, harmonisk overlinje og bæring uden spænding, men det er med overvejende bekymring, at disse ryttere sjældent ligger blandt vinderne!

Tag et kig på de mange fotos, der bliver taget ved stævnerne. Det er ikke svært at få øje på den anspændthed, i højere eller mindre grad, stort set ALLE heste på banerne går med. Her er et par eksempler: Kig godt efter - synes du virkelig, at det er pæn ridning?!? 



Power og udstråling - javist! Men hvis disse heste ikke er anspændte, så ved jeg ikke hvad man skal kalde det!
Hovedet op og åben mund, der er ikke meget tilfredshed at spore!





Underhals for fuld skrue, så er det jo et fedt om den vinkler nok så flot!


Billederne er blot få eksempler blandt mange. Nogle billeder forstår jeg slet ikke, at man vil være bekendt at ligge på nettet!

Det kan godt være, at første indtryk er: Wauu sikke en udstråling og energi! Men den energi hesten viser, er jo helt tydeligt en anspændt energi. Den bevæger sig som én stor spændt muskel, og så er det tæt på umuligt at opnå en afspændt og løsgjort overlinje, som er uundværlig for en bærende bagpart og en selvgående hest. Bliver dette udeladt går det ud over takten i alle gangarter, men dette faktum drukner i den imponerende udstråling, power og vilje hesten er i stand til at udtrykke. Den enorme vilje, hvilket hesten jo også bedømmes på, kunne godt mistænkes for at stamme fra hestens ønske om at komme væk fra rytteren og hans hånd. 

Jeg vil vise et billede mere, og vil påstå, at hvis man som erfaren hestemenneske med lidt interesse for, hvad der sker på konkurrencebanerne inden for islænderverden, og med en sund og logisk viden om hensynsfuld ridning, ikke kan få øje på de foruroligende tegn, man kan finde på billeder af stævne-ekvipager, så er jeg tæt på at sige, man trænger til briller. Har man briller bør man overveje om man bruger den rigtige styrke...



1. En spændt/piskende hale er et tydeligt tegn på irritation samt en låst ryg.
2. En brudt og anspændt overlinje giver et spændt kryds og bagpart.
3. Hesten går højt med hovedet, hvilket giver anspændte halsmuskler og i dette tilfælde underhals.
Den spændte hals og nakke giver spændinger i hele overlinjen.
4. En åben mund er et tydeligt tegn på uvilje overfor bidet og den hånd, der holder tøjlen.
5. Nok løfter hesten sine forben op til vinkel, men på hvilken bekostning?
6. Hesten træder godt ind under tyngdepunktet, men ikke uden spændinger, som hurtigt kan føre til muskelsmerter.



Jeg vil afslutte med at spørge som i overskriften. Hvorfor honoreres skadelig ridning? Jeg har ikke selv svaret, men jeg vil gerne være med til at stille dette spørgsmål igen og igen, så opmærksomheden omkring dette bliver større. Problemstillingen finder ikke kun sted indenfor islandske konkurrencer, men også konkurrencer inden for den "almindelige" dressurverden. Det drejer sig om, at HELE hesteverdenen tager ridning op til revurdering, og ser nærmere på, hvad moderne ridning bevæger sig hen imod. Vil vi tolerere dette? Hvorfor gør vi ikke længere, hvad der er bedst for hesten?

Har du endnu ikke læst bogen: Det ømme punkt af Gerd Heuschmann, så ved du godt, hvad du skal lave NU! Det vil give et godt indblik i pointen bag dette indlæg...

Go læse lyst  Lotti:)